Orgler

Orgler, eller afarter deraf, har været i brug i de danske kirker siden middelalderen, men særligt siden 16-1700-tallet har de fundet anvendelse som ledsager til menighedens salmesang. Orglerne har i dag en særlig status som et kirkeligt instrument, og de har en stor plads i de danske kirkerum, hvor ansatte og kirkegængere med tiden lærer instrumentet og dets klang at kende.

Sagsbehandlingen Indenfor den kirkelige sagsgang ses der hvert år en del ret forskelligartede orgelprojekter. Disse omhandler alt fra ønsket om anskaffelsen af et nyt orgel, ombygning eller udvidelse af det eksisterende til mindre tekniske justeringer. Sagerne kan variere i karakter, og hvor nogle kun indebærer indgreb i selve instrumentet, så ledsages ændringer af orglerne i andre sager af ønsker om store ændringer i kirkerummet. Uanset hvad, så skal et projekt altid godkendes af stiftet, som sender det i høring til de relevante konsulenter, herunder også Kirkeministeriets orgelkonsulent (jf. kontaktinfo ndf.).

I sager om orglet som instrument, dvs. i spørgsmål om teknik og opbygning, vil Nationalmuseet som regel henvise til orgelkonsulentens udtalelse. I sager, der også involverer ændringer i det øvrige kirkerum, herunder kirkebygningen og det historiske inventar, vil Nationalmuseets kirkekonsulenter bl.a. være opmærksom på evt. indgreb i gulve, vægge og loft, eller om der lægges op til ændringer i opstilling af stoleværk, indgreb i orgelpulpiturer eller øvrige indgreb i kirkerummets indretning og inventar.

Orgelfacader
Historisk set er kirkeorglerne blevet forsynet med rigt udsmykkede facader og med hængslede, bemalede døre til beskyttelse og forskønnelse af selve musikinstrumentet. Facadedekorationen symboliserer ofte den himmelske musik, hvorfor man ofte ser de historiske facader prydet med tårne, spir og basunblæsende engle.

Når Nationalmuseet anmodes om en udtalelse i en orgelsag, så er det altid en væsentlig faktor, om det pågældende orgel er udsmykket med en historisk og/eller bevaringsværdig orgelfacade. Det er f.eks. ikke uset, at der genbruges en 1700-talsfacade på et nyere instrument. I sager, der involverer ældre orgelfacader, anses disse som historisk inventar på linje med f.eks. stoleværk, altertavle og prædikestol, og Nationalmuseet vil derfor altid anbefale, at facaden skal bevares i dens nuværende form.

Er orgelfacaden mere end 100 år gammel, skal den besigtiges af Nationalmuseets konserveringsfaglige kirkekonsulent (Læs mere her: “Rådgivning og besigtigelser”), hvis der ønskes ændringer af orglet. Ved besigtigelsen foretager konservatoren en vurdering af facadens bevaringstilstand, og der udarbejdes retningslinjer for håndtering, restaurering, konservering m.m. Disse retningslinjer skal herefter indarbejdes i det påtænkte projekt ang. orglet.

Orgelkonsulenterne
Ved spørgsmål om kirkens orgel eller ønsker til udskiftninger, ombygninger etc., bør Menighedsrådet kontakte Kirkeministeriets orgelkonsulent:

Stifter øst for Storebælt:     Domorganist Kristian Olesen (krolesen@gmail.com)

Stifter vest for Storebælt:   Organist Torben Krebs (torbenkrebs@gmail.com)