Ny kunst i kirken

Ønsker et menighedsråd ny kunstnerisk udsmykning i kirken eller på kirkegården, skal værket godkendes af stiftet. En vurdering fra arkitektonisk, kunstnerisk og kulturhistorisk sagkyndige er påkrævet, inden et værk kan opstilles/udføres. Når menighedsrådet indsender et projekt om ny kunst i kirken, sender stiftet det derfor i høring hos de relevante rådgivere: Den Kgl. Bygningsinspektør, Nationalmuseet og Akademiraadets Udvalg for Kirkekunst.

At sende et udsmykningsprojekt i høring er bl.a. relevant, hvis udsmykningen indebærer indgreb i kirkebygningen eller historisk inventar og risikerer at skæmme eller påvirke kirkerummets kulturelle værdier. Æstetiske hensyn skal også tages, og derfor fokuserer de sagkyndige på, hvorvidt der i projektet arbejdes med samspillet mellem gammelt og nyt inventar i valget af udsmykning, således at der skabes kulturhistorisk og visuel sammenhængskraft i kirkerummet og dets særlige karakter bibeholdes. Generelt vurderes den nye udsmykning ud fra, hvordan den bedst kan opretholde kirkens kulturværdi på længere sigt. Museet vil således i den konkrete sag vurdere, om projektet forringer de antikvariske værdier i kirkerummet.

I det følgende beskrives, hvad Nationalmuseet i særlig grad fokuserer på i forbindelse med sager om ny kunst i kirken.

Den indledende fase og forventningsafstemning
Menighedsrådenes begrundelser for nyerhvervelser er mangeartede. Det kan være et generelt ønske om fornyelse, donationer, testamentering eller andet, hvor enkeltpersoner ønsker at bidrage til den lokale kirke. Kunstnerne selv kan også ønske repræsentation i et kirkerum for derved at kunne indskrive sig i kirkernes lange tradition som kunstneriske fyrtårne. I et projekt om nyerhvervelse, som evt. fører til et ønske om udskiftning/flytning af historisk inventar, vil Nationalmuseet altid have bevaringsværdierne for øje.

Ingen kirker er ens, og derfor skal kunsten tilpasses det unikke kirkerum. Ikke alle udtryksformer passer direkte ind. Ofte er en bearbejdning i overensstemmelse med den enkelte kirkes historie og æstetik nødvendig. Kunsten skal være aktuel, men samtidig tidløs. Kvalitet og udtryk skal harmonere, så både den nuværende menighed, men også senere generationer kan spejle sig heri og opfatte kunstgenstandene som en naturlig del af kirkerummet. Der skal desuden mindes om, at ændringer i udsmykningen kan påvirke kirkens udtryk både ind- og udvendigt, f.eks. i forbindelse med vinduesmosaikker, som også vil kræve en vurdering af de eksisterende vinduers antikvariske værdi.

Et nyt kunstværks motiv er central i vurderingen af det endelige projekt. Selvom kunst gerne må skabe debat og refleksion i menigheden, bør menighedsrådet derfor forventningsafstemme med kunstneren, så der fra begyndelsen er enighed om, hvilken rolle kunsten skal spille i kirkerummet og for menigheden. Nationalmuseet vil derfor opfordre menighedsrådet til at rådføre sig med de sagkyndige tidligt i processen. Akademiraadet kan desuden yde bistand i forbindelse med selve anskaffelsen af værkerne.

Konserveringsfaglig bistand
Nationalmuseets særlige fokus på bevaringshensynene er f.eks. relevant, hvis der ønskes indsat et nyt altertavlemaleri i den eksisterende ramme, da det langt fra er i alle tilfælde, at rammeværket tåler dette. En konserveringsfaglig kirkekonsulent fra Nationalmuseet kan i den forbindelse rekvireres til besigtigelse af alterpartiet, helst i projektets indledende fase. Ligeledes skal et eventuelt behov for konservering af altertavlen undersøges forud for det påtænkte indgreb. Da der er ventetid på besigtigelsesbesøg, er det en god idé at anmode om besigtigelse via mail kirkekonsulenter@natmus.dk, i god tid og i projektets indledende fase. (Læs mere her: “Rådgivning og besigtigelser”).

Menighedsrådet skal også være opmærksom på, at der ikke blot skal påregnes udgifter til erhvervelsen af den nye udsmykning, men også til korrekt håndtering og bevaring af eksisterende udsmykninger og antikvariske værdier. Den ældre udsmykning skal altid opbevares under samme klimatiske forhold som hidtil, dvs. forblive i kirken. Derfor kan konserveringsfaglig bistand også være påkrævet, hvis man skal nedtage et maleri eller inventarstykke med henblik på placering andetsteds i kirken. Eventuel flytning og indgreb forbundet hermed skal forhåndsgodkendes af stiftet. Menighedsrådet skal således sikre, at der på forsvarlig vis er plads til det eksisterende inventar, når udskiftning og eventuel konservering har fundet sted. Dette kan være et puslespil i sig selv, som kræver nøje forhåndsplanlægning og projektering, hvor der kigges på kirkerummets muligheder i sin helhed.

Monteringen kan medføre indgreb i murværk, hvor der potentielt kan påtræffes spor efter kalkmalerier eller anden ornamentik bag pudsen. I mange tilfælde skal en kalkkyndig konservator derfor undersøge monteringsstedet forud for ophængningen, og udgifter må også påregnes hertil (Læs mere her: “Rådgivning og besigtigelser”).

Materialevalg
Kirken er et brugsrum, og den opstillede kunst og det øvrige inventar beskyttes ikke af en montre. Indretningen bidrager i stedet til, at kirkerummet på én gang kan virke både højtideligt og venligt. Den rette indretning kan tilmed styrke menighedens følelse af nærvær og medejerskab af kirken. Kirkens regelmæssige anvendelse stiller imidlertid store krav til materialevalget i forbindelse med nyerhvervelser af kunst og inventar. De valgte materialer kan vise sig at fungere mere eller mindre godt i kirkerummet, ikke blot æstetisk, men også i bevaringshenseende. Når der bekostes nytilføjelser til et kirkerum, skal menighedsrådet huske at indberegne konserveringsbehov og fremtidigt vedligehold. De sagkyndige kan også her bidrage til en optimal udvælgelsesproces med henblik på langsigtede bevaringsløsninger.

Løst inventar
Løst inventar kan anskaffes uden stiftsøvrighedens godkendelse, da dette som udgangspunkt ikke medfører permanente indgreb i kirkerummet. Det løse inventar bør dog i materialekvalitet og farvesætning være nøje afstemt med resten af kirkerummet. Der kan bl.a. være tale om tekstiler (en løber i midtergangen, et tæppe ved altret), stole, kirkeskibe og præsterækketavler. Dog skal menighedsrådene være opmærksomme på, at visse materialer, som bruges til tæpper eller underlag kan medføre gulvskader eller fugtophobninger og skimmeldannelse. Rådføring i sådanne tilfælde er derfor også en god idé.

Nationalmuseets kirkekonsulenter bidrager gerne med rådgivning og vejledning, hvis menighedsrådet har spørgsmål vedr. erhvervelse af løst inventar.

Belysningsinstallationer
Især større installationer, eksempelvis et nyt belysningsdesign, kræver ofte montering i ældre murværk, stuk- eller trælofter. Indgreb i historisk inventar i forbindelse med belysningsmontering og andre installationer, f.eks. billed- og lydstyring, skal undgås, da gentagne af- og demonteringer af kabler og moderne udstyr, som desværre hurtigt forældes, kan forringe inventarets tilstand samt skæmme rummet visuelt "(Læs mere her: “Elektriske installationer”). Farveskæret fra ny lyssætning kan forandre et rum fuldstændigt. Den rette belysning af en altertavle kræver eksempelvis, at der ikke kastes slagskygger og skabes et ”spøgelsesagtigt” skær. I takt med, at flere kirker arbejder med kunstig belysning, bliver spørgsmålet også et æstetisk og antikvarisk anliggende, hvor de sagkyndige vil kunne bidrage med den fornødne rådgivning.