Baggrund og historie

Nationalmuseets kirkekonsulenter er Kirkeministeriets rådgivere i antikvariske spørgsmål om de danske folkekirker, kirkegårde og kirkenære omgivelser.

Lovgivning
Arbejdet varetages i henhold til Lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde (Læs mere her: “Lovgivning”) som rådgivningsopgaver, hvor museets medarbejdere afgiver høringssvar om projektansøgninger til stiftsøvrighederne vedr. istandsættelser og ændringer i kirkerne og på kirkegårdene. Museet besvarer også diverse forespørgsler og spørgsmål om kirkernes kulturværdier fra menighedsråd, arkitekter og håndværkere fra hele landet. En vigtig del af arbejdet er desuden at mødes med menighedsråd i landets kirker om konkrete projekter, udfordringer og ønsker. Herudover udfører museets kirkekonsulentfunktion også konserveringsfaglige besigtigelser og arkæologiske udgravninger.

Bevaring og funktion
Danmarks ca. 2400 folkekirker er ikke fredet, men de er stadig uerstattelig kulturarv. De er således både vigtige historiske vidnesbyrd og en del af det moderne samfundsliv, og skal derfor kunne bruges på tidssvarende vis til kirkelige handlinger m.m. Denne dobbelte funktion, som også Lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde er udtryk for, understreger vigtigheden af, at der er en god balance mellem bevaring, funktionalitet og modernisering. I dette krydsfelt er kirkekonsulentarbejdet nødvendigt, og i henhold til loven rådgiver Nationalmuseet om kirkernes historisk betydningsfulde elementer, dvs. bygning, kalkmalerier, historisk inventar m.m.

Antikvarisk arbejde siden 1807
Nationalmuseet har fungeret som rådgiver for Kirkeministeriet (Kultusministeriet indtil 1916) i antikvariske spørgsmål siden 1861, hvor bevaring af kirkernes antikvariske værdier blev inkluderet i den kirkelige lovgivning. Herefter var fagligheden i spørgsmål om bevaring og istandsættelse af kirker sikret.

Nationalmuseets arbejde med antikvariske værdier tog imidlertid allerede sin begyndelse med museets grundlæggelse i 1807. På denne tid var der opstået en erkendelse af, at nogle af landets kulturværdier blev bedst bevaret, hvis de blev indlemmet i Nationalmuseets samling og eventuelt udstillet. Andre, dvs. gravhøje, dysser, ruiner, runesten og kirker m.m., kunne selvsagt ikke rykkes fra deres oprindelige placeringer. Nationalmuseet tog derfor fra første færd rundt i landet for at registrere og indsamle oplysninger om fortidsminderne. Med hjælp fra folk med lokalkendskab har Nationalmuseet siden udført et systematisk dokumentations- og registreringsarbejde, og skabt en uerstattelig samling om kirkerne og deres betydning for dansk historie og kultur. På den måde har Nationalmuseet siden det antikvariske arbejdes begyndelse i Danmark været med til at øge interessen for både den nationale og den lokale historie.

Lokale museer varetager i dag en stor del af det antikvariske arbejde, men Nationalmuseet har fortsat ansvaret for danefæforvaltningen, runologi, numismatik (mønter) og kirkekonsulentfunktionen. Nationalmuseets kirkekonsulenter er derfor den dag i dag stadig medvirkende ved registrering og formidling af kulturhistorie.

Kirkekonsulenternes fortsatte antikvariske arbejde er videnskabeligt funderet i fortidens registreringer og nutidige undersøgelser, men mindst lige så vigtigt for arbejdet er det vedvarende og givtige samarbejde med kirkelige myndigheder, arkitekter, håndværkere og engagerede menighedsråd og lokale frivillige, som passer på de danske kirker.