Kirkebygningen
Kirkebygningen er i sig selv et meget vigtigt stykke kulturarv, og større istandsættelsesarbejder skal i henhold til lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkebygninger altid styres af en kirkekyndig restaureringsarkitekt, der har godt kendskab til lovgivning og praksis på området. Istandsættelsesarbejder vil ofte involvere et samarbejde med Nationalmuseet, dels i forhold til relevante besigtigelser af eksempelvis kalkede flader, dels i forhold til arkæologiske undersøgelser og tilsyn.
Projektering
Større projekter, der vedrører istandsættelse af flere dele af bygningen, kan med fordel indbringes tidligt i projektfasen på en af stiftets konsulentrunder, hvor omfang og projektering kan blive drøftet med Nationalmuseet og stiftsøvrighedens øvrige konsulenter (Læs mere her: "Rådgivning og besigtigelse"). Selve projektet bør efterfølgende være godt beskrevet og dokumenteret, ligesom projektet bør tage højde for de forskellige antikvariske benspænd, som arbejdet med kirkebygninger kan medføre.
I det følgende findes en kort introduktion til kirkebygningen og til kirkekonsulenternes fokuspunkter når det gælder kirkebygningens grunddele, nemlig murværk, tagværk og gulv. Disse punkter bliver desuden yderligere beskrevet her: (”Murværk og hvælv”, ”Tagværk” og ”Kirkegulve”).
Det daglige ansvar
De danske kirkebygninger er blandt de ældste bevarede stenbygninger i Danmark, og de udgør samlet set et meget vigtigt kulturhistorisk vidnesbyrd om næsten tusinde års dansk historie. Netop derfor er de vigtige at bevare og benytte som værdige, tidssvarende brugsbygninger. De danske kirkebygninger er omfattet af Lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde af 01/09/2016, der udstikker de overordnede principper for kirkebygningens vedligehold og brug.
Menighedsrådet har det grundlæggende ansvar for kirkebygningens vedligehold. Sammen med en udpeget bygningskyndig skal dette årligt inden 1. oktober have afholdt ordinært syn over kirken og kirkegården. Herudover skal synet minimum hvert fjerde år forestås af provsten og provstiets bygningssagkyndige. Dette syn danner udgangspunkt for de vedligeholdelses- og istandsættelsesopgaver, som skal prioriteres.
Murværk
Kirkebygningens murværk kan bestå af mange forskellige materialer og indgå i til- og ombygninger fra forskellige perioder af bygningens ofte meget lange historie. I mange kirker stammer de ældste dele af murværket fra den tidligste middelalder, dvs. 1100- og 1200-tallet, men bygningen er gennem tiden løbende blevet suppleret og forandret. Murværket rummer mange bygningsspor, der både er vigtige kulturhistoriske vidnesbyrd og kilde til forskellige problemer, f.eks. sætningsskader og fugtindtrængning. Det er vigtigt at sikre, at kirkens facader og murværk er i god vedligeholdelsestand både ind- og udvendigt. Vedligehold og eventuel istandsættelse af murværk kan være kompliceret. Nationalmuseet anbefaler derfor altid, at menighedsrådet engagerer en kirkekyndig restaureringsarkitekt, der har erfaring på området.
Tagværk
Tagværket er i lighed med facaderne kirkens væsentligste beskyttelse mod ydre påvirkninger. Indtrængende vand og fygesne kan få grumme konsekvenser (både bevaringsmæssigt og økonomisk), også for andre dele af kirkens bygning og inventar, hvorfor et vel vedligeholdt tagværk er meget vigtigt. I mange kirker er der endnu bevaret middelalderlige tagkonstruktioner, og hvad end der er tale om en helt bevaret konstruktion eller dele deraf, er det en meget bevaringsværdig del af bygningskroppen, som man skal tage udstrakt hensyn til ved istandsættelsesarbejder. Ved opgaver med vedligehold og istandsættelse af tagkonstruktionerne anbefaler Nationalmuseet derfor altid, at menighedsrådet engagerer en kirkekyndig restaureringsarkitekt med erfaring på området.
Gulv
Kirkernes gulve er blandt de dele af bygningen, der har gennemgået flest ændringer i dens levetid. Til trods for de stadige forandringer findes der endnu mange arkæologiske bevaringsværdier skjult under trædefladen, dels i form af ældre gulvlag, dels spor af nu forsvundne indretninger så som altre, bænke, podier m.m. Ved nutidige istandsættelser berøres de historiske gulvlag imidlertid ofte, særligt i forbindelse med nyindretning af kirkerummet, flytning af inventar, installation af ledninger, kabler og rør, etc. Gulvarbejde kan derfor være en kompliceret opgave, som Nationalmuseet altid anbefaler, at menighedsrådet engagerer en kirkekyndig restaureringsarkitekt med erfaring på område til at lede arbejdet med.
