Kirkeklokker

Kirkeklokkerne har været en del af kirkernes udstyr lige siden Danmarks kristning. Deres lyd når vidt ud i landskabet og signalerer, at her ligger en kirke. Det er fascinerende, at når en middelalderklokke ringer, hører vi i dag den selvsamme lyd, som vore forfædre hørte for måske 7-800 år siden. Klokkeringningen er på en gang musik og kommunikation, og klokkernes lyd er en værdifuld del af Danmarks kulturarv.

Klokkerne er støbt af malm, men selv om de er tunge og solide, er de også udsat for en hård belastning, når de ringes. Mange klokker er da også i århundredernes løb revnet eller blevet skadet, så nye klokker har måttet tage deres plads. Der er også ofte opstået skader enten på klokkens ophængning eller på jern-knebelen, der hænger inde i klokken. Flere gange i 15-1600-tallet har både den danske stat og fremmede hære beslaglagt klokker for at støbe dem om til kanoner. Alligevel er der bevaret hundredvis af middelalderlige klokker i danske kirker – og endnu flere fra 15-1800-tallet. Alle er stadig i brug til deres oprindelige formål. Mange af dem bærer indskrifter og udsmykninger, og de må betragtes som kirkeudstyr af stor kulturhistorisk betydning.

I det følgende beskrives kort nogle af de forhold vedr. klokker, deres ringning og ophæng, som Nationalmuseet fokuserer på i klokkesager.

Automatisk klokkeringning
Flertallet af danske klokker er i dag automatiserede, så de ringes af en maskine i stedet for ved håndkraft. Det er primært sket for at spare på lønmidler, men også af arbejdsmiljøhensyn. I henhold til lovgivningen er det overladt til de enkelte menighedsråd at bestemme, om en klokke skal automatiseres.

Automatiske klokkeringningsanlæg skal være undergivet et hyppigt tilsyn, så det bliver opdaget i rette tid, hvis klokken er ved at få en skade. Dette problem er ikke til stede ved de klokker, som håndringes. Ringeren har nemlig en tæt fornemmelse af klokken og vil straks bemærke, hvis noget ikke er som det skal være. Nationalmuseet anbefaler derfor, at der bruges håndringning ved de ældste og mest sjældne middelalderklokker. I nogle tilfælde har kirker med en middelalderklokke valgt at anskaffe en ny klokke til daglig brug med automatisk ringning, idet den gamle klokke så kan ringes ved håndkraft ved særlige, festlige lejligheder. 

Kirketårnenes klokkestokværk og kirkegårdenes klokkestabler og klokkehuse
Mange kirker har høje, murede tårne, hvor klokkerne har deres plads højt til vejrs. Ved tårnløse kirker hænger klokkerne i et træstativ, en såkaldt klokkestabel, på kirkegården. De færreste klokkestabler er af høj alder. Til gengæld er der flere middelalderbygninger iblandt de såkaldte tømrede klokkehuse, der findes på Lolland, Falster og i Sønderjylland. Klokkehusene er enkelt sagt bræddebeklædte trætårne i to etager, med kraftige tømmerkonstruktioner.

Klokkestolen De fleste klokker i tårne er ophængt i et meget solidt træstativ, en såkaldt klokkestol. Klokkestolene kan være meget gamle trækonstruktioner, og deres håndværksmæssige opbygning er bevaringsværdig. Mens menighedsrådet selv kan beslutte automatisering af en kirkeklokke, vil eventuelle dermed forbundne indgreb i klokkestolen eller klokkestokværket i tårnet kræve en stiftsgodkendelse. Den vil følge den sædvanlige procedure, idet stiftet inden sin afgørelse konsulterer sine konsulenter, i sådanne sager både klokkekonsulenten, den kongelige bygningsinspektør og Nationalmuseet. Nationalmuseet lægger vægt på, at projektet ikke anbefaler større indgreb end højst nødvendigt og tager både æstetiske og konstruktive hensyn til den bygning, hvori klokken hænger. Der skal desuden så vidt muligt bruges traditionelle materialer og håndværksmetoder. Alle arbejdsopgaver vedr. klokkestolene skal tilrettelægges af en erfaren byggeleder/arkitekt, som kan udarbejde et velbegrundet og detaljeret projekt, der kan danne grundlag for stiftets godkendelse.

Klokkekonsulenten
Kirkeministeriet har udpeget en klokkekonsulent, som rådgiver omkring alle forhold omkring kirkeklokkernes udformning og brug, herunder anskaffelse af nye klokker og deres udformning. Klokkekonsulenten kan også kontaktes, hvis der observeres skader på en klokke eller dens ophæng.

Klokkekonsulent, Per Rasmus Møller: prm@km.dk