Alarmer, sikkerhed og forsikring

De danske kirker rummer store materielle, kunstneriske og kulturelle værdier, som det er vigtigt at sikre mod bl.a. tyveri og brand. Det er menighedsrådets opgave at sørge for, at kirken er sikret korrekt. Hvis der påvises mangler i sikkerheden, f.eks. ved det årlige syn, og der skønnes at være behov for at forbedre såvel sikkerheds- som alarmsystemer, skal menighedsrådet undersøge behov og muligheder, og på baggrund heraf udarbejde et projekt om arbejdet, som skal godkendes af stiftsøvrigheden. Er kirken over 100 år gammel, skal Nationalmuseet også høres i sagen.

Tyveri af inventar
Det sker heldigvis sjældent, men fra tid til anden stjæles der desværre historisk inventar fra de danske kirker. Det hører til menighedsrådets pligter at sørge for, at kirken er tilstrækkeligt sikret. Afhængig af inventarets værdi, kan det konkrete tyverisikringsniveau dog variere.

Historisk inventar skal primært fastgøres, så det f.eks. ikke kan nedtages fra væggen og bæres ud af kirken. Da fastgørelse af inventar til gulv og/eller murværk indebærer indgreb i bygning og inventar, skal fiksering ske på baggrund af retningslinjer udstukket af Nationalmuseet. På den måde kan det sikres, at de valgte løsninger forringer kirkens antikvariske værdi mindst muligt.

Særligt værdifuldt inventar skal være alarmbesat. Alle alarmtyper indebærer indgreb i det historiske inventar. Nationalmuseet skal derfor også her rådgive om og udstikke retningslinjer for, hvordan alarmerne monteres så skånsomt som muligt. I udgangspunktet anbefaler Nationalmuseet ikke GPS-tracking, da sporingsudstyret ofte er svært at skjule på inventaret og der kan ske skade, hvis tyven vil skære/brække trackeren af. Ligeledes finder Nationalmuseet ikke dna-mærkning anbefalelsesværdig, da dette kun virker præventivt.

Det er lovpligtigt at opbevare kirkesølv i en aflåst boks (§8 i bekendtgørelse nr. 1172 af 19. september 2016, i Lov om folkekirkens kirkebygning og kirkegårde). Hvis opstilling af det brand- og tyverisikrede skab indebærer indgreb i bygning eller inventar, skal det godkendes af stiftet. Nationalmuseet skal høres herom, hvis kirken er over 100 år gammel.

Aflåsning af kirken (og automatisk dørlåsning)
Som en vigtig sikring mod tyveri skal kirkerne selvfølgelig aflåses i nattetimerne og i andre perioder, hvor kirken ikke er i brug eller åben for besøgende. Indbrud i lukkede kirker vil de fleste steder udløse en alarm hos en vagt eller beboere i nærheden i sognet. Det er derfor vigtigt, ikke mindst af forsikringshensyn, at kirken aflåses korrekt.

Aflåsning af kirken er flere steder automatiseret. På den måde kan kirken være åben for besøgende i dagtimerne og samtidig være sikret og aflåst om natten. Ønsker et menighedsråd en automatiseret løsning, vil Nationalmuseet i de fleste tilfælde anbefale, at der udarbejdes et projekt om automatisk døråbner/låsemekanik. I vurderingen af projektet vil museet især fokusere på døren og indgangsparties bevaringsværdige kvaliteter og de planlagte indgreb i dør og bygning. Museet skal desuden understrege vigtigheden af, at kirkens personale på daglig basis tjekker, at den automatiserede dør er låst og dermed sikret, som den skal. (Læs mere her: "Døre og vinduer").

Det kan, i de fleste tilfælde, lade sig gøre at etablere automatisk dørlåsning. Nationalmuseet må dog gøre opmærksom på, at det i nogle tilfælde ikke vil være anbefalelsesværdigt. Er der således tale om en meget gammel og bevaringsværdig dør eller ramme, kan det være svært at montere automatikken uden af beskadige bevaringsværdier.

Brand: risiko og sikkerhed
De danske kirker er overordnet set godt brandsikrede, da de er opført i sten og ofte er forsynet med hvælv. Selvom der sjældent opstår brand i kirkerne, er tiltag for sikkerhed og forebyggelse alligevel nødvendige, og menighedsrådets og personalets sikringsindsats er vigtig for at minimere risikoen for, at brande opstår.

I dag er moderne el- og varmeinstallationer, levende lys og brandstiftelse blandt de hyppigste årsager til brand i kirken, men visse forholdsregler kan tages for at minimere risikoen:

• Kortslutninger, fejl o.a. i el- og varmeinstallationer kan forårsage alvorlige brande, men ved jævnligt tilsyn, om nødvendigt vedligehold eller udskiftning, kan det undgås. Udskiftninger kræver dog godkendelse fra stiftsøvrigheden, som bl.a. indhenter høringssvar fra Nationalmuseet, hvis kirken er ældre end 100 år.

• Levende lys i kirken udgør også en brandrisiko. Det er derfor vigtigt at sørge for, at alle lys er slukket ordentligt efter brug. Eventuelt kan det overvejes at overgå til elektrisk belysning (jf. ndf.).

• Brandstiftelse sker heldigvis sjældent, men bør tages yderst seriøst. Dette undgås bedst ved at sikre kirken mod indbrud (jf. ovf.).

Lys og brandrisiko
Levende lys er traditionelt set en vigtig del af det danske kirkerum. Flere og flere menighedsråd vælger dog at udskifte levende lys på bænke og i lysekroner med elektriske lys. Dette gøres primært for at undgå sod- og sundhedsskade, men også for at eliminere den brandrisiko, som levende lys udgør. Nationalmuseet ser positivt på en mere udstrakt brug af elektrisk lys, da det ikke alene vil minimere behovet for afrensning af sod på vægge og kalkmalerier men også vil reducere risikoen for brand- og sundhedsskade betragteligt.

Projektering, registrering og dokumentationskrav
Ved montering af alarmer skal man gøre sig overvejelser om udstyrets funktion ved såvel brand som ved tyveri. Derudover må der ikke foretages indgreb i bevaringsværdier ved montering, og det visuelle udtryk skal også tages i betragtning, da udstyret ikke må virke skæmmende i kirkerummet.

Nationalmuseet rådgiver og udstikker retningslinjer ifm. brand- og tyverisikring, særligt ved fastgørelse af inventar samt ved indgreb i gulve og murværk.

I høringssvar om projekter vedr. montering af brand- og tyverialarmer vil Nationalmuseet særligt fokusere på monteringsstederne. Det er derfor ønskeligt, at de ønskede monteringer visualiseres med billeder eller tegninger. Museet vil aldrig kunne anbefale projekter, som forstyrrer kirkens antikvariske værdier visuelt eller i form af indgreb i kirkebygning eller inventar, og vil i så fald bede om alternative løsningsforslag. (Se yderligere om indgreb i bygning og inventar under "Elektriske installationer").

Ved brand eller tyveri
I tilfælde af brand skal Nationalmuseet kontaktes hurtigst muligt, så eventuelle skader kan blive besigtiget af den konserveringsfaglige kirkekonsulent. Det er yderst vigtigt, at besigtigelsen sker før oprydning, rengøring osv., så der tages bedst mulig hånd om bevarede, men ødelagte, dele og rester.

Ved tyveri skal Nationalmuseet kontaktes og informeres om, hvad der er blevet stjålet fra kirken. Informationen vil herefter blive arkiveret for eftertiden i museets arkiv, Antikvarisk-Topografisk Arkiv. Ved eventuel returnering af det stjålne til kirken, skal Nationalmuseet kontaktes hurtigst muligt med henblik på en besigtigelse af det tilbagekomne for skader og angivelse af retningslinjer for eventuel istandsættelse.