Kirkesølv og tekstiler

Tekstiler, altersølv og visse øvrige løse genstande indgår ikke ved lov som en del af Nationalmuseets konserveringsfaglige ansvarsområde; disse dele af kirkens beholdning kan dog, ligeså vel som kirkens øvrige inventar, have behov for pleje og konservering samt hensigtsmæssig opbevaring. I det følgende findes derfor rådgivning til, hvad man bør gøre for bedst muligt at bevare og opbevare tekstil, sølvtøj og andre løse genstande, herunder en kort beskrivelse af historik og brug.

Rådgivning, projektering og dokumentation  
Skønt tekstiler og kirkesølv ifølge loven ikke indgår som en del af Nationalmuseets konserveringsfaglige ansvarsområde, må museet dog alligevel på det kraftigste anbefale, at menighedsråd tager kontakt til kirkekonsulenterne for råd og vejledning, særligt hvis der observeres skader på tekstil og sølvtøj, som er ældre end 100 år (læs mere om typiske skader længere nede). Selvom Nationalmuseet altså ikke udfører egentlige besigtigelser indenfor disse fagområder, så kan menighedsråd derfor altid anmode museets kirkekonsulenter om råd og vejledning mht. istandsættelse, pleje og opbevaring.

Såfremt der er skader på tekstil og sølvtøj, og menighedsrådet ønsker dette udbedret, så vil Nationalmuseet altid anbefale, at man rekvirerer en faguddannet konservator (tekstil- eller metalkonservator) med dokumenteret erfaring for konservering og restaurering af tekstil og/eller altersølv til at forstå arbejdet. Ifm. udbedring af sølvtøj findes også dygtige guld- og sølvsmede, som har erfaring fra lignende arbejder.

For at sikre arbejdets kvalitet – og dermed bevaringen af historiske tekstiler og altersølv – bør menighedsrådet lade den valgte konservator/håndværker udarbejde et forslag (arbejdsbeskrivelse) og prisoverslag, før arbejdet igangsættes.

Også i forbindelse med pleje, ændringer i opbevaringsforhold etc., bør menighedsrådet alliere sig med en faguddannet konservator.

Såfremt der opstår tvivlsspørgsmål i løbet af processen, kan menighedsrådet altid tage kontakt til Nationalmuseets kirkekonsulenter for videre rådgivning.

Som en ekstra måde at bevare kirkens historisk genstande og viden derom, kan Nationalmuseet også anbefale, at konserverings- og restaureringsarbejder vedr. historiske tekstiler og sølvtøj dokumenteres. Når arbejdet er afsluttet bør konserveringsværkstedet beskrive det afsluttede arbejde i tekst og foto i en rapport (konserveringsrapport). Denne rapport kan sendes til det offentligt tilgængelige arkiv, Antikvarisk-Topografisk Arkiv, på Nationalmuseet og vil være til stor gavn for fremtidige arbejder projekter i kirken. Rapporten kan fremsendes via kirkekonsulentfunktionens sekretariat på mail: kirkekonsulenter@natmus.dk. Kirkekonsulenterne kvitterer for modtagelsen og sørger derefter for, at konserveringsrapporten bliver overdraget og opbevaret for eftertiden.

Opbevaring af tekstiler og altersølv
Det er menighedsrådets ansvar at sørge for, at gamle tekstiler og gammelt altersølv bevares i kirken. Såfremt tekstiler og altersølv ikke bruges i det daglige bør de opbevares under forhold, som ikke forringer deres bevaringstilstand.

For tekstilernes opbevaring gælder, at de bør ligge blødt og understøttet i særlige opbevaringskasser eller skuffer. Disse opbevaringsforhold skal være udført af syrefrit materiale, som ikke afdunster gasser, der kan beskadige tekstilerne. Selve stoffet skal være understøttet og måske ”foret” med syrefrit silkepapir, således at tekstilet opbevares uden at det får trykskader af folder og ombug i tekstilet. Tekstilerne bør ikke være ophængt, men derimod ligge hvilende på et fladt underlag. Dette gælder også ældre messehafler, hvis skulderpartier ligeledes bør understøttes fra indersiden således at der ikke opstår knækfolder og brister tråde på skuldrenes folder. Opbevaring af tekstiler kan være vanskelig og kræve noget plads. Menighedsrådet kan bede faguddannet tekstilkonservator om råd og vejledning mht. opbevaring.

Altersølv kan, jf. kirkeministeriets retningslinjer, eventuelt opbevares i bokse. Det bør desuden kun opbevares under forhold, hvor metallet ikke kommer i kontakt med materialer, der nedbryder metallet eller som afdunster gasser, der kan beskadige metallet. Menighedsrådet kan bede fagudannet metalkonservator om råd og vejledning mht. opbevaring.

Tekstiler
Kirkernes tekstiler bruges både af præsten i løbet af kirkeåret og de er placeret på alteret. Det kan også være faner, der er ophængt i kirken eller tekstilbeklædning på gamle kister. I nogle kirker er desuden bevaret gamle tekstiler, der er så skrøbelige at de ikke længere kan bruges, men derimod opbevares i særlige skuffer eller møbler i kirken. Tekstilerne kan være udført af forskellige typer materiale, der både kan være uld, silke, bomuld, hør eller hamp ligesom de kan have tråd eller snore af metal, ofte sølv.  Tekstilerne kan herudover være påsynet fin ornamentik af sølvtråd eller de kan være broderet eller vævet. Tekstilerne er oftest prydet med syet ornamentik og mønstre eller de har syede eller malede motiver, der som knytter sig til den protestantiske tro. Alterbordstekstilerne, de såkaldte antependier har ofte påsyede kors eller krucifikser. Kirkernes tekstiler kan inddeles i følgende typer:

Tekstilerne, såsom antependier blev ofte tidligere, fra 1700-tallet, udført af rødt tekstil, ofte i fløjs lignende materiale. Påsyede ornamenter og motiver kan være af sølvtråd. Det kan ligeledes være borter af guld- eller sølvtråd, kniplinger eller frynser. Kister og faner har ofte sort tekstil og bemalede motiver, ligesom de er påsat bånd og possement.

Tekstilerne bruges ved kirkelige handlinger, primært af præsten, mens tekstiler såsom antependier pryder alteret. Inventaret kan være brugt igennem generationer, hvorefter det kan være blevet slidt til et punkt, hvor det ikke længere kan bruges. Herefter er det ofte opbevaret i kirken i særlige skuffer. Tekstilerne kan have en betydelig alder, eksempelvis findes fragmenter af gamle kirketekstiler fra 1200-tallet, som stadig opbevares i kirker.

Typiske skader
Tekstilernes typiske skader består af brud, mangler, revner samt bristede og løse tråde. Det kan ligeledes have buler og opspændingsdeformationer eller være bleget, mørnet og misfarvet. Støv og snavs nedbryder tekstilet ligesom ophængning og sammenfoldning skaber spændingsdeformationer, knæk, folder og bristede tråde i tekstilet. Det ødelægges desuden af fugt, skimmel og mug ligesom kræ og insekter æder tekstilet og skaber huller.

Altersølv
Kirkernes altersølv bruges både af præsten i løbet af kirkeåret og de er placeret på alteret, døbefonten eller som selvstændige genstande, der bruges af menigheden. I nogle kirker er bevaret gammelt altersølv og metalgenstande, der er så skrøbelige at de ikke længere kan bruges, men derimod opbevares i særlige bokse, skuffer eller møbler i kirken. Altersølv, som bruges i dagligdagen skal opbevares i aflåste bokse.

Altersølv og andre metalgenstande er udført af forgyldt sølv, forgyldt kobber, forsølvet kobber, sølv, messing og zink. Altersølvet kan på undersiden være påsat bomærker, der viser, hvilken håndværker der har udført værket. Kirkernes altersølv er her fællesbetegnelse for de metalgenstande, der findes i kirkerne.

Altersølvet bruges ved kirkelige handlinger, primært af præsten, mens stager og krucifikser pryder alteret eller oplyser kor og kirkerum. Altersølvet, såsom alterkalken, dåbskande og dåbsfad kan være brugt igennem generationer, hvorefter det kan være blevet slidt til et punkt, hvor det ikke længere kan bruges. Herefter er det ofte opbevaret i kirken i særlige skabe, kasser eller små montre. Altersølvet kan have en betydelig alder, eksempelvis findes gamle kalke og stager fra den tidlige middelalder, som stadig bruges eller opbevares i kirken. Nogle kirkers gamle altersølv er dog med tiden blevet afleveret til museer.

Typiske skader
Altersølvets typiske skader består af brud, mangler, revner samt bristede kanter og samlinger. Det kan ligeledes have buler, ridser og gennembrydning efter dets slid og brug. Forsølvning eller forgyldning kan være slidt og afgået. Sølv kan være eftermørknet og metallet generelt beskadiget af pudsning og pudsemiddel. Støv og snavs samt kalkstænk fra kalkning eller stearin nedbryder metallet.

Andre løse genstande
Kirkerne har udover tekstiler og altersølv ofte flere andre løse genstande, der ligeledes kan have behov for pleje, håndtering, konservering og restaurering samt hensigtsmæssig opbevaring. Det kan eksempelvis være bibler, fremstillet af papir indbundet i læder på en kerne af træ. Det kan ligeledes være figurer, typisk krucifikser af elfenben, eller det kan være glasmosaikker eller genstande af keramik og sten.

For sådanne genstande gælder de samme forhold som beskrevet ovenfor vedrørende tekstil og altersølv, mens figurer af elfenben og sten betragtes som historisk inventar. Se derfor hjemmesidens beskrivelse af Historisk inventar.