Kirkearkæologi
De danske kirker og kirkegårde rummer umistelig kulturarv af afgørende betydning for Danmarks historie. Det betyder, at når der skal udføres anlægsarbejde og renoveringer i folkekirkens bygninger eller på kirkegårdene, kan en arkæologisk undersøgelse komme på tale, da spor af fortiden ellers risikerer at blive fjernet for evigt ved de indgreb arbejdet medfører.
Lovgrundlag Nationalmuseet har det arkæologiske ansvar for folkekirkens bygninger og kirkegårde, og det kirkearkæologiske arbejde er underlagt Lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde, hvis nærmere retningslinjer er angivet i Kirkeministeriets vejledning om Kirker og Kirkegårde.
Planlægning Nationalmuseet indleder arkæologiske undersøgelser med en planlægningsfase, hvor der under hensyntagen til anlægsarbejdets omfang og karakter, udarbejdes i samarbejde med menighedsrådet og/eller entreprenør en undersøgelsesstrategi.
Der aftales mellem menighedsrådet og Nationalmuseet, hvorledes undersøgelsen udføres, og hvilke forberedelser menighedsrådet kan/skal lade udføre før arkæologen ankommer.
Undersøgelsespraksis I henhold til Lov om folkekirkens bygninger og kirkegårde må der ikke ske en forringelse af de kulturværdier, der er knyttet til kirkebygninger og kirkebygninger (§ 1 stk. 3). Det er således ikke tilladt at fjerne bevarede fundamenter fra nedlagte bygningsdele, ældre fundamenter beliggende på kirkegården eller sløjfe bevaringsværdige sektioner af kirkegårdsmurene samt foretage ændringer i historisk murværk m.m.
Nationalmuseets opgave i forbindelse arkæologiske undersøgelser er således at afklare, hvorvidt et givent anlægsarbejde kan lade sige gøre uden, at bevarede kulturværdier beskadiges eller fjernes. Viser undersøgelsen, at f.eks. fundamenter ligger i vejen for rørføringer o.lign., kan arkitekten være nødsaget til at ændre sit projekt og projektere en ny linjeføring under vejs i projektet. Menighedsråd og arkitekt skal derfor være indstillet på en fleksibel tilgang til samarbejdet med Nationalmuseet om anlægsarbejdets udførelse.
Museet anbefaler, at den arkæologiske undersøgelse udføres som et tilsyn i forbindelse med anlægsarbejdets udførelse, typisk ved fremføring af ny kabler, rør og lign. på kirkegården, eller ved murgennembrud på kirkegårdsmuren. I dette tilfælde kan anlægsarbejdet indstilles undervejs i processen, hvis der påtræffes spor af arkæologisk interesse.
I praksis foregår de fleste undersøgelser i tæt samarbejde med entreprenøren, som på forhånd stiller gravemaskine, håndmænd eller andet til rådighed. Dette bør fremgå i udbud.
De arkæologiske tilsyn er i reglen ganske små undersøgelser, som i de fleste tilfælde udføres på en enkelt dag i tæt samarbejde med entreprenøren, som på forhånd stiller gravemaskine, håndmænd eller andet til rådighed. Dette bør fremgå i udbud. Herved minimeres udgiften betragteligt sammenlignet med arealdækkende arkæologiske undersøgelser.
Ved større gulvarbejder, f.eks. i forbindelse med anlægsarbejder i og under gulvfladen, kan det blive nødvendigt med egentlige fladedækkende arkæologiske undersøgelser. Disse er meget omkostningstunge og kan strække sig over lang tid. Endvidere er der risiko for, at en betragtelig andel af undersøgelsesarealet rummer spor af arkæologisk interesse, som forhindrer anlægsarbejdets udførelse. Nationalmuseet anbefaler i udgangspunkt ikke projekter, hvor arkæologiske undersøgelser af denne karakter er nødvendige, pga. de forbundne risici.
Endelig udfører museet også bygningsarkæologiske undersøgelser i forbindelse med murgennembrud eller ved ønsker om ombygninger, f.eks. ved reetablering af tidligere døråbninger, åbninger af østvinduer eller ved istandsættelser af nedbrudte murkroner m.m. Også her er der en betydelig risiko for, at anlægsprojektet må ændres eller aflyses efter de arkæologiske undersøgelser. Fordi der med murarbejde ofte finder en åbenlys ødelæggelse af murværk med kulturværdi sted, er der udarbejdet en særlig procedure for tilladelser og undersøgelser i 4 trin.
Fagligt grundlag Nationalmuseets arkæologiske undersøgelser have et højt fagligt niveau og er forskningsbaserede. Kirkearkæologien udvikles løbende, således at kvaliteten i undersøgelsesarbejdet fastholder et tidssvarende og højt niveau. Arkæologerne er faguddannede med særlig indsigt i de forhold, som gør sig gældende i arbejdet med kirkelig kulturarv.
Afrapportering Efter udgravningens afslutning udarbejdes der en arkæologisk rapport over resultaterne af undersøgelserne, som indlemmes i Nationalmuseets offentlige tilgængelige Antikvarisk-Topografiske Arkiv til brug ved fremtidigt anlægsarbejde, undersøgelser og i forbindelse med forskning samt til almindeligt interesserede. Rapporten sendes til menighedsrådet, stift, arkitekt og det lokale museum.
Betaling Det er bygherren, dvs. menighedsrådet, der skal betale for de arkæologiske undersøgelser, som udføres efter forbrugt tid og udgifter til eventuelle tekniske undersøgelser, genstandskonservering m.m. Der gives ikke faste tilbud på pris.
Kontakt Direkte kontakt til Nationalmuseet vedr. arkæologiske undersøgelser sker pr mail på: kirkekonsulenter@natmus.dk.
