Elektriske installationer

Lydanlæg med søjlehøjtalere, mikrofoner og forstærkere har efterhånden længe været fast inventar i mange danske kirkerum. I disse år oplever vi endvidere, at tidligere tiders analoge anlæg er forældede og ønskes udskiftet med tidssvarende og digitale løsninger. Ønsker om skærme, lærreder og projektorer til visning af digitale salmenummertavler, til streaming af gudstjenester og til øvrige præsentationer ved arrangementer i kirken er udbredte.

Indledende overvejelser
Mens de næsten 1000 år gamle kirker består, så udskiftes elektriske installationer i dag hyppigt, og det efterlader rigtig mange kabler, rør, skruehuller og gennemboringer. Stiftet skal af denne årsag godkende montering af nye installationer. Der er således behov for at gøre sig nogle vigtige overvejelser før projektering og montering:

• Hvad er det reelle behov i den aktuelle kirke? Svarer omkostningerne til behovet?

• Hvordan placeres installationerne, så de forstyrrer mindst muligt, men har den bedst mulige effekt?

• Hvordan etableres der reversible løsninger, dvs. løsninger, som kan fjernes igen uden spor/aftryk, når behovet ikke længere er til stede?

• Hvordan kan omfanget af indgreb minimeres?

Som en del af de indledende overvejelser kan det være en god idé at komme med på en af Stiftsøvrighedens konsulentrunder, således at der er mulighed for at drøfte idéer og overvejelser med de relevante konsulenter (Læs mere her: "Rådgivning og besigtigelser").

Overvejelser vedr. indgreb i bygning og inventar
Når et projekt om elektriske installationer sendes i høring, vil Nationalmuseet i sit høringssvar især fokusere på, at der tages tilstrækkeligt højde for kirkens kulturværdier. Museet vil f.eks. altid fraråde løsninger, der skæmmer eller ødelægger bygningens historie. Konkrete overvejelser angående bevaring af kirkens kulturværdier bør derfor indgå i projektering af elektriske installationer:

Indgreb i bygningen
Ved fremføring af kabler, rør m.m. i gulvet kan der blive behov for at foretage arkæologiske undersøgelser, da værdifulde spor ellers kan gå tabt. Behovet afhænger af indgrebets omfang, men man bør altid gøre sig overvejelser om, hvorvidt det er nødvendigt med større gravearbejder (Læs mere her: "Rådgivning og besigtigelser").

Ved indgreb i vægge og murværk kan der blive behov for, at en kalkmalerikonservator udfører forudgående kalklagsundersøgelser af det pågældende sted, for at sikre, at kalkmalerier skjult under pudsen ikke beskadiges (Læs mere her: “Rådgivning og besigtigelser”). For at Nationalmuseet under høringen kan afgøre behovet for sådanne undersøgelser, er det vigtigt, at det fremgår præcist, hvor og hvordan installationen skal udføres.

Indgreb i inventar
Nationalmuseet vil altid fraråde projektløsninger, som indebærer indgreb i historisk inventar. Der skal i stedet søges løsninger, som ikke beskadiger dette og derved forringer kirkens kulturværdier. Det ses ikke sjældent, at der i projekter foreslås montering af mindre dele, som f.eks. præstetryk/lydtryk på prædikestolen eller montering af styringsanlæg på ældre stoleværk. Nationalmuseet vil altså i sådanne tilfælde på det kraftigste anbefale alternative løsningsforslag i projekteringen.

Kalkmalerier
Er der synlige kalkmalerier kirken, skal der tages visuelle hensyn til disse, da de elektriske installationer ikke må virke forstyrrende eller skæmmende for de historiske udsmykninger i kirkerummet. Det skal her understreges, at der aldrig må bores i selve kalkmalerierne i forbindelse med montering. Indebærer et projekt sådanne planer, kan Nationalmuseet aldrig anbefale det godkendt, og der skal i så fald udarbejdes alternative løsningsforslag.

Generelt
De bedste installationer er dem, vi ikke kan se. Kabler under teglgulve, montering i fuger samt placering af højtalere på ribber/buer fremfor på vægge. I visse tilfælde er det ikke muligt at montere usynligt. I sådanne tilfælde vil æstetiske reversible løsninger, f.eks. i metalrør op ad vægge, give de bedste resultater. Denne tilgang skal især ses i lyset af, at elektriske installationer ofte udskiftes ca. hver 20-30 år, og derved vil kunne fjernes uden at have gjort varig skade på kirkebygningen.

Projektering, registrering og dokumentationskrav
For at Nationalmuseet ved stiftets høring kan opnå en god forståelse af det pågældende projekt, skal der redegøres præcist for ophængning, montering og eventuelle følgearbejder i materialet. Menighedsrådet vil derfor være bedst stillet, hvis der tilknyttes en arkitekt som byggeleder på sagen. Byggelederen vil da kunne udarbejde selve projektet, rådgive menighedsrådet og bevare overblikket før, under og efter arbejdet. I sager om elinstallationer kan installatøren/leverandøren ofte fungere i arkitektens rolle.

I et projekt om elektriske installationer bør den skriftlige redegørelse følges af foto- og tegningsmateriale, som præciserer planerne for montering. Er dokumentationen tilfredsstillende, vil Nationalmuseet ikke være i tvivl om, hvordan de nye installationer vil komme til at præge kirkerummet.

Det er byggelederens/arkitektens opgave at være opmærksom på projektets indvirkning på kirkens kulturværdier, herunder de dele, der eventuelt kan kræve arkæologisk undersøgelse eller forudgående kalklagsundersøgelser. Undersøgelserne, og de hermed forbundne udgifter, skal fremgå af både projektbeskrivelsen og budgettet. Manglende opmærksomhed på disse forhold vil Nationalmuseet bemærke i sit høringssvar.

Slutrapporten
Nationalmuseet vil i nogle tilfælde anbefale udarbejdelsen af en slutrapport til arkivering i Antikvarisk-Topografisk Arkiv. En slutrapport tager udgangspunkt i det allerede godkendt projekt og skal inkludere beskrivelser af de mindre justeringer, som det til tider kan være nødvendigt at foretage under udførelsen af arbejdet. Registreringen af sådanne mindre justeringer er yderst vigtig, da der hermed vil være mulighed for at skelne mellem det projekterede og det udførte arbejde på et senere tidspunkt. Slutrapporten vil kunne tilgås via Nationalmuseets arkiver, og vil således kunne hjælpe ved fremtidige projekter og arbejder i kirken. Endelig skal det understreges at større ændringer til et projekt altid kræver en fornyet godkendelse af stiftet.