Antikvarisk-Topografisk Arkiv

Antikvarisk-Topografisk Arkiv er centralt for alle som beskæftiger sig med de danske kirkers kulturarv og historie, da langt størstedelen af arkivmaterialet omhandler kirkerne. Arkivet rummer et stort antal undersøgelsesrapporter, beskrivelser, fotos og tegninger om Danmarks kirker, heriblandt nok så vigtigt også gengivelser af de kirker og inventargenstande, der er forsvundet i dag.

Arkivets åbningstider

Tirsdag - torsdag fra kl. 13-16

Fredag fra kl. 12-15

Forud for besøg skal der træffes aftale med arkivpersonale på tlf.nr. 41 20 61 18

Telefonen er lukket uden for åbningstid

Mail til: ATA@natmus.dk

Historie Antikvarisk-Topografisk Arkiv rummer originalkilder tilbage til 1600-tallet. Det opstod i forlængelse af oprettelsen af den såkaldte Oldsagskommission, der skulle tage vare på de bevarede vidnesbyrd om den danske historie. Det skulle sikre oprettelsen af et museum, men også tage vare på mindesmærker rundt omkring i landet, såsom dysser, ruiner - og kirker. Til dette formål blev alle landets præster i 1808 bedt om at svare på, hvilke historiske mindesmærker der fandtes i deres sogn. Flere af spørgsmålene omhandlede middelalderen og renæssancen, og man var meget opmærksom på, at de næsten 2000 danske middelalderkirker var enestående kulturhistorisk skat.

I 1825 blev Det Kgl. Nordiske Oldskriftsselskab oprettet. Det indledte også et systematisk topografisk registrerings- og indsamlingsarbejde.

I begyndelsen af 1840’erne var der dog efterhånden opstået en erkendelse af, at det ville være hensigtsmæssigt at samle Oldsagskommissionens og Oldskriftsselskabets arkiver i et fælles arkiv.

På arkivets vegne blev der allerede i løbet af 1700-tallet foretaget systematiske indsamlinger (ved Søren Abildgaard), og J.J.A. Worsaa blev i december 1847 ansat som antikvarisk rejsende museumsinspektør. Selvsamme tog bl.a. initiativ til de såkaldte herredsrejser. Berejsningerne, der fortsatte frem til 1930, blev ofte foretaget af en arkæolog eller en historiker ledsaget af en tegner.

I 1892 blev Nationalmuseet opdelt i en 1. og en 2. afdeling. 1. afdeling varetog forhistorien før år 1000, mens 2. afdeling tog sig af historisk tid. Antikvarisk-Topografisk Arkiv blev i forbindelse hermed lagt ind under 2. afdeling.

Arkivet blev fra begyndelsen topografisk ordnet efter sogn, herred og amt. Selvom Danmarks administrative inddeling siden er blevet ændret med kommunalreformerne i 1970 og 2007, fastholder Nationalmuseet af praktiske grunde det oprindelige arkivalske system. Arkivet er desuden opdelt i et beretningsarkiv, et korrespondancearkiv, et fotoarkiv, et tegningsarkiv og et museumshistorisk arkiv.

Nationalmuseet er ifølge loven om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde antikvarisk rådgiver for de kirkelige myndigheder i sager vedr. kirkebygninger, kalkmalerier, kirkeinventar, gravminder, kirkegårde og kirkeomgivelser. Den lokale stiftsøvrighed sender derfor sager vedr. restaurering eller forandring i eller ved en kirke i høring hos museet.

Korrespondancen fra denne sagsbehandling indlemmes i korrespondancearkivet, medens arkitekternes istandsættelses- og restaureringsprojekter samt rapporter fra arkæologiske undersøgelser og de konserveringsfaglige besigtigelser udtages til opbevaring i beretningsarkivet.

Projekterne og rapporterne er af stor værdi, da de indeholder objektive beskrivelser af den pågældende kirkes aktuelle tilstand. Da der er offentlig adgang til arkivet, vil dokumenterne fra sagsbehandlingen kunne benyttes af restaureringsarkitekter, håndværkere og konservatorer ved fremtidigt restaurerings- og istandsættelsesarbejde.

Den fortsatte tilstrømning af nye arkivalier til arkivet sammenholdt med museets øvrige forskning, betyder, at Antikvarisk-Topografisk Arkiv i dag har opbygget Danmarks største samling af oplysninger om den kirkelige kulturarv.

Sagsakter fra Frederiksborg Amt

Arkivets læsesal